Ruter

 

 

 

 

 

 

 

Start

Alle 3 ruter har start og mål på Ringkøbing Atletikstadion ved Vesterhavshallen.

 

Afmærkning

Ruterne vil være afmærket med skilte og med kridtspray på underlaget. 100 km- ruten følger fra Nymindegab til Jacob Bondes vej (kort før Baggers Dæmning) national cykelrute 1, Vestkystruten, som er markeret med stationære blå skilte.

 

100 km ruten

Ultraløberne løber en prolog igennem Ringkøbing by og derefter ad Fjordstien i sydøstlig retning ud af byen mod Velling. Fra Ringkøbing til Stauning løbes på asfalteret cykelsti.

 

Fra Stauning til trækfærgerne ved Skjern Å løbes på asfalteret vej. Fra Skjern Å løbes på naturstier over Skjern Enge til Bork Havn. Fra Bork Havn til Nymindegab løbes dels på markveje, dels på asfalt.

 

Fra Nymindegab til Baggers Dæmning følges 'Vestkystruten', cykelrute nr. 1. Denne sidste halvdel af ruten består udelukkende af grus- og naturstier, stort set uden asfalt. Fra Baggers Dæmning løbes igen på Fjordstien østpå mod Ringkøbing.

 

Maraton- og halvmaraton-ruterne

Maraton- og halvmaratonløberne løber den modsatte retning, vestpå ad Fjordstien over havnen og ad Vester Strandsbjerg over Vonå og ad Fjordstien mod Søndervig. Efter Baggers Dæmning passeres Holmsland Klitvej.

 

De to distancer løber derefter til hver sit vendepunkt og tilbage til Baggers Dæmning og samme vej ad Fjordstien tilbage til Ringkøbing. De to vendepunkter vil være tydeligt markerede.

 

Færdselsreglerne skal overholdes. Ruten er planlagt med henblik på mindst mulig biltrafik, men vis hensyn til andre trafikanter og efterlad ikke affald i naturen.

 

Depoter

For ultraløberne vil der være depoter for ca. hver 7-8. km, og for maraton og halvmaraton for hver 6. km.

Copyright @ Thomas Lønbæk All Rights Reserved